Solfaktor

SPF kan være meget misvisende

Sammenlign f.eks. SPF 30 med SPF 60:
– SPF 30: (30-1)/30=96.6% beskyttelse
– SPF 60: (60-1)/60=98.3% beskyttelse

Der er kun en forskel på 1,7%

Og Ikke dobbelt så meget beskyttelse som man måske kunne tænke

UV strålers indvirkning på huden

UV stråling står for ca. 90 % af de symptomer der ses på for tidligt ældet hud.

Når sollys rammer huden absorberes UVB strålerne af overhuden (det yderste hudlag) og frie radikaler dannes (oxygen free radicals).

UVA stråler trænger dybere ind i huden end UVB strålerne og disse danner også frie radikaler, som skader de dybereliggende hudceller og væv.

UVA absorberes også af urocansyre på hudens overflade, hvilket danner frie radikaler som fremskynder aldringsprocessen.

UV-A stråling

• Hvis man ikke kan huske forskellen mellem UVA og UVB stråler, kan man tænke A for aldring
• UV-A stråling trænger dybere ind i huden (til dermis, ødelægger kollagene og elestene fibre)og kan forsage rynker, øjenskader og hudkræft
• UV-A giver hurtig bruning som også forsvinder hurtigt igen
• Vi har den samme UV-A stråling året rundt
• Går igennem bilruder og vinduer (Også selvom der er solfilm på ruderne)
• Går uhindret igennem ozonlage
• Det er fortrinsvis UV-A stråler i solarie

UV-B stråling

• B for burn (solskoldet)
• Det er især UV-B stråler der giver solskoldninger, hvilket på sigt kan udvikle sig til solskader fx ru pletter, pigmentpletter og modermærkekræft
• UV-B stråling danner et forstadiet/ufarvet variant af pigmentet melanin, så huden kan blive farvet af UV-A. (Da der ikke er særlig meget UV-B stråling i solarie, derfor kan det ikke give så meget farve)
• Denne farve ses ikke med det samme men bliver synlig efter et par dage
• Den holder længere
• Primær produktion af D-Vit
• Der er mest UVB der giver soleksem
• Bliver delvist bremset af ozonlaget UVC stråling
• UV-C stråling bliver helt stoppet af ozonlaget UV-D stråling
• UV-D stråling bliver stoppet helt af ozonlaget

SOLFILTRE

• Solcreme virker ved at bortfiltrere en del af uv-strålingen med enten kemisk eller fysisk solfilter
• Solfaktor er et forholdstal, det måler hvor meget UV-B stråling der skal til før der kommer rødme i huden
• Det er kommet et nyt krav fra EU:
  Solprodukter skal beskytte for UV-A stråling svarende til mindst 1/3 af UV-B beskyttelsen
  Fx Spf 15 (UV-B) = Faktor 5 beskyttelse med UV-A
• En solfaktor på 50 (98 %) stopper kun 2 % flere UV-stråler end en solfaktor på 25 (96 %), hvis man bruger den rigtige mængde solcreme. Så en højere faktor er ikke altid værd at betale ekstra for (spf 30 =97 %)(spf 8 = 87,5 %)
• De flest solprodukter, er i dag, en blanding af kemisk og fysisk solfilter. Så er man både beskyttet mod UV-A og UV-B. Man undgår den hvidlige overflade og flere med tildens til allergi vil kunne bruge det

Kemisk solfilter:

Det kemiske solfilter indeholder stoffer, der trænger ind i det øverste hudlag. Når UV-strålerne rammer huden, opsuger filteret UV-strålingen, så den ikke når ned i de dybere hudlag og gør skade. Filtret omdanner UV- strålerne til varme. Denne varme tabes i luften, eller transporteres væk med blodcirkulationen.
De kemiske stoffer nedsætter på denne måde den strålingsmængde man udsættes for, og dermed kan man nedsætte sin risiko for, at blive forbrændt af solens stråler.
Kemiske solfiltre beskytter effektivt mod solens UVB-stråler, mens der er forskel mellem de forskellige stoffers evne til at beskytte mod UVA-stråler. De nye udviklede kemiske solfiltre beskytter bedre mod UV-A. De mest brugte kemiske filtre er: Octocrylene, Octyl Salicylate, PABA, Oxybenzone, Octyl Methoxycinnamate og Avonbenzone.

Miljøstyrelsen anbefaler, at børn under 12 år ikke bruger solcremer der indeholder det kemiske solfilter 4-MBC (4-Methylbenzylidene Camphor), da stoffet er under mistanke for at være hormonforstyrrende. Solcremer der indeholder 4-MBC, bliver ikke længere forhandlet i Danmark, men kan stadig købes i udlandet.

Fysisk solfilter:

Det fysiske filter lægger sig som en tynd hinde(det kan have et hvidligt skær) oven på huden og reflekterer solens stråler. Det fungere lidt ligesom med maling, som fuldstændigt afviser solens stråler, såvel UVA- som UVB stråler.
Det eneste fysiske solfilter, der på nuværende tidspunkt, må anvendes i solcremer inden for EU, er Titaniumdioxid. Derudover er Zinkoxid også et fysisk solfilter, den giver tætteste UV- A beskyttelse.

SOLFAKTOR

• Solfaktor angiver kun graden af UV-B beskyttelse
• Måleenhed der fastsættes ved at måle, hvor lang tid det tager før huden bliver solskoldet (Minimum pinking-time)
• Pinking-time: Fx 15 min * spf 15 =3,45 timer
• Der skal bruges en hel håndfuld (ca. 40 ml) solcreme for, at dække en voksen krop og ca. en teske til ansigtet. Solcremen skal helst påføres 20 min inden solbadning. Danskerne smører sig generelt med for lidt solcreme. Det betyder, at solcremens faktortal – og beskyttende virkning – nedsættes. Smører man sig f.eks. med faktor 15 i et tyndt lag, nedsættes beskyttelsen til ca. faktor 2. Solfaktor 25 betyder at man kan tåle 25 gange højere UV-bestråling ved anvendelsen af solcremen, men det betyder ikke at man så kan opholde sig 25 gange længere i solen, da uv-stråling variere hele dagen.

En aftersun har ofte følgende virkninger: Kølner, lindre irritation, kan forlænge den solbrune farver. Fugter, indeholder ofte aleo vera.

SOLRÅD

• Tæt på ækvator kan uv-strålingen blive meget høj. Søg skygge mellem 12-15
• Uv-stråler bliver reflekteret i vand, sand, beton og glas
• Brug nok solcreme, hat og dækkende tøj, aftersun, solbriller
• Solhat, siesta og solcreme

UV-INDEKS

Er et udtryk for intensiteten af solens ultraviolette stråling på et bestemt sted på en bestemt dag. Man kan få tilsendt en daglig uv sms. Formålet er at hjælpe folk til at beskytte sig mod uv-lys der kan føre til solskoldning, øjenskader som grå stær, atrofi og hudkræft.

Indeksets skala går fra 1 til ca. 15, hvor 1 betyder meget svag sol og værdier større end 10 betyder ekstremt stærkt sollys. Et indeks på 0 er teoretisk muligt, men dog usandsynligt. I Danmark vil værdien ikke blive højere end 7, men nærmer man sig ækvator kan den nå dobbelt så høje værdier.

Når uv-indekset forudsiges, tages der højde for de bølgelængder af det ultraviolette lys som huden er mest følsom overfor, og viden om ozonlagets tykkelse og tilstedeværelsen af skyer ligger til grund for forudsigelserne.

Man skal beskytte sig når uv-indekset er 3 eller derover.

SELVBRUNER

Vi ved alle at solen skal nydes med måde, derfor er det godt der findes andre alternativer til en fin kulør. I de fleste selvbrunere er det stoffet DHA (= DiHydroxyAcetone) der giver den brune farve. DHA findes i huden i forvejen, det er et sukkerstof der reagerer med aminosyren tryptofan i hornlaget (yderste hudlag). Det påvirker ikke melanocytterne, som er de hudceller der danner melanin (hudens farvestof). Der er nogle folk der har mindre tryptofan end andre, derfor kan der være forskel på intensiteten af farven. Der har igennem 10 år været forsket i selvbruner og der er ikke fundet bivirkninger. Ifølge amerikansk forskning må gravide ikke indånde DHA, de må dog gerne få det på huden. Den søde lugt der kommer, efter brug af selvbruner opstår fra en oxideringsproces i huden.