Silkeborg Kosmetologskole

Kære dig, som kunne være interesseret i at starte på Silkeborg Kosmetolog Skole

Silkeborg Kosmetolog Skole har eksisteret i 33 år, så skolen gemmer på meget erfaring igennem årene. Jeg selv, har 20 års erfaring som kosmetolog og 16 år med egen klinik, i både Herning og Silkeborg, hvor klinikkerne har fokus på hudsygdomme og generel hudpleje, med en holistisk tilgang til kunden.

Igennem alle mine år med klinik, har jeg haft mange elever fra Silkeborg kosmetologskole. Min erfaring er at eleverne fra skolen er meget eftertragtet, og kommer i arbejde hurtigt, eller starter på klinikker under uddannelsen.

Uddannelsen har en varighed af 12 måneder, og undervisningen vil være på 24 timer ugentligt fordelt på 3 dage.

I vil arbejde tæt med uddannede kosmetologer og drage viden fra dem, og få en følelse af hvordan det er på klinikkerne.

Du bliver læge eksamineret kosmetolog. Uddannelsen har til formål at give dig en så bred og tidssvarende uddannelse som muligt. Ydermere får du diplom på: Lycon hårfjerningskursus, Shellac kursus og Beauty Angel kursus.

Første hold starter til september, og andet hold starter til februar – sådan vil det være fremover.

Prisen er 60.000,- (ved kontant betaling -10%)

Der er mulighed for afdragsordning

Tilmeldingsgebyr 5000,-

Der vil ikke komme yderligere udgifter, alt er inklusiv!

Du får penselsæt til makeup, pincet og kittel

 

Hvis du synes det lyder som noget for dig, synes jeg ikke du skal tøve med at sende en ansøgning af sted!

Du kan downloade og udfylde ansøgningsskemaet, og sende til mail@stineshudpleje.dk

De bedste hilsner

Stine Dahl

Skoleleder, Silkeborg Kosmetolog Skole