Karsprængninger og Pigmentfejl

Behandling for  Karsprængninger og Pigmentfejl

Hvad er ellipse behandling?
Ellipse behandling er en hurtig og skånsom metode til at forbedre solskadet hud, fx brune pigmentpletter (Hvide pigmentpletter Vitiligo kan ikke fjernes), rødmen i huden, karsprængninger og tydelige porer i huden.

Hvordan foregår en behandling med ellipse?
Ellipse behandlingen er skånsom og foregår ved brug af lys. Lysstrålen føres frem til huden via et ca. 1 x 5 cm glaskrystal. Krystallet placeres på huden i en kold og klar gel. Lyset virker kun på bestemte naturlige pigmenter (melanin) som findes i pigmentpletter og solskadet hud og hæmoglobin, som er farvestoffet i blodkarrene.

Hvilke områder kan behandles?
Mørke pigmentpletter kan fjernes over alt på kroppen, hvorimod rødmen i huden, tydelige porer og karsprængning kun kan fjernes i ansigtet.

For at opnå det fulde udbytte af en ellipsebehandling skal man undgå sol 4 uger før behandling og 3 måneder efter behandling, hvis det ikke følges, kan hyperhypopigmentering opstå i det behandlede område.

Gør behandlingen ondt?
Lysimpulserne mærkes som varme prik i huden. Derefter kan man føle en varm fornemmelse i huden. Den vil aftage et par timer efter behandlingen.

Blodsprængninger – hvad kan fjernes?
Godartede røde forandringer i huden som skyldes karudvidelse, fx couperose. Behandlingen er effektiv, og man vil allerede efter første behandling kunne se en tydelig reduktion af karsprængningerne. Mængden og typen af karsprængninger er afgørende for, hvor mange behandlinger man skal have for få et tilfredstillende resultat, regn med ca. 1-4 behandlinger med 1-2 måneders interval.

Pigmentpletter – hvad kan fjernes?
De pigmentpletter, der nemmest og mest sikkert kan behandles, er alderdomspletter/leverpletter, medfødte pletter som fx fregner eller pigmentpletter som er kommet ved sol fjernes helt eller delvis med ellipse. Hormonelt betinget pigmentering, som fx melasma eller chlosmata kan fjernes midlertidigt med ellipse. Skønhedspletter kan, afhængig af deres dybde, behandles. Før behandling af skønhedspletter er der nogen vigtige spørgsmål, der skal afklares ved en forundersøgelse.

Behandling med ellipse systemet kan ikke kurere nogen former for medicinske eller hormonelle lidelser, der forårsager pigmentering eller karsprængninger

Mulige bivirkninger ved behandlingen. Behandlingen kan give en brændende fornemmelse og rødmen i huden svarende til den effekt, man får af for meget sol. Hævelser (ødemer) kan i sjældne tilfælde forekomme 1 til 2 dage efter behandling.

Et snavset udseende af overfladisk pigmentering kan forekomme 1 til 2 dage efter behandling. Denne overfladiske pigmentering skaller naturligt af i løbet af 3 til 14 dage.

Hvis anvisninger om solbeskyttelse (SPF 60) ikke følges eller, hvis der behandles på et solbrændt område, kan hyper eller hypopigmentering opstå i det behandlede område. Fejlpigmentering er midlertidig og går normalt væk indenfor 3 til 6 måneder.

Efterbehandling
Alle former for solbadning og eksponering af huden over for sol i de næste 3 måneder bør undgås.
Minimum solfakter SPF 60 eller mere bør anvendes for at beskytte det behandlede område. Ellipse Light er den eneste maskine på markedet med klinisk dokumentation og derfor giver vi resultatgaranti.

Før du beslutter dig for en behandling, gennemgår vi naturligvis hele forløbet på klinikken, så du kan føle dig tryg hele vejen i gennem.

Copyright © Stines hudpleje & velvære Herning - All Rights Reserved | professionel hudpleje hos din kosmetolog i Herning